F llesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010

Kulturhistorisk Museum Randers har i de senere r sat get fokus p byens indvandrerhistorie. I 2003 dokumenterede museet de tyrkiske g stearbejderes historie, og i 2005 blev der set n rmere p tyrkernes b rn. Tyrkerne var den f rste store gruppe af indvandrere i Randers, men er i antal siden blevet overhalet af bosnierne, hvoraf de f rste kom til byen som krigsflygtninge i 1993. Denne artikel er baseret p en unders gelse af de bosniske krigsflygtninge, som museet foretog henover sommeren 2010. Udover at klarl gge det historiske forl b for bosniernes tilv relse i Randers, giver unders gelsen gennem tolv interviews et indblik i, hvordan bosnierne er faldet til i byen. Det beskrives desuden, hvorledes det er at v re bosnier i Randers i dag. Interviewgruppen udgjordes af otte kvinder og fire m nd. Blandt kvinderne var der fire, der aldersm ssigt befandt sig i tyverne, mens de resterende befandt sig i henholdsvis trediverne, fyrrerne og halvtredserne. For m ndenes vedkommende var den ene halvdel i fyrrerne og den anden i halvtredserne. Unders gelsen viser blandt andet, at de m l for integration, som Randers Kommune satte sig, da det fra 1995 stod klart, at de bosniske flygtninge ville blive i byen, p de fleste omr der stemte overens med nskerne fra st rstedelen af bosnierne. For kommunen blev det i l bet af kort tid det v sentligste, at de mange nye borgere blev i stand til at klare sig selv gennem sprog, besk ftigelse og bolig, mens det for bosniernes vedkommende handlede om hurtigst muligt at komme i gang med det liv, som krig og uvished havde afbrudt. At de bosniske flygtninge skulle integreres socialt i det danske f llesskab og gennem danske netv rk var af begge parter prioriteret lavere. Selvom kontakten til danskerne i Randers stadig mest er begr nset til arbejde og uddannelse, opfattes bosnierne i Randers i dag, b de af dem selv og den danske majoritetsbefolkning, alligevel som den mest velintegrerede st rre indvandrergruppe i byen.