Kulturarvens grundsp nding mellem nationale og globale str mme

Resumé Artiklen diskuterer den ”grundsp nding” mellem det nationale og det globale, som kulturarven som begreb og konkret praksis finder betydning i. Et indledende eksempel fra forfatterens feltarbejde ved den historiske slagmark Dybb l lige nord for den dansk/tyske gr nse demonstrerer, hvordan steder og h jtideligheder, der tidligere blev opfattet som st rkt nationale, i stigende grad tilskrives transnationale eller s gar universelle v rdier. Herefter sporer og diskuterer forfatteren forbindelserne mellem national identitet, ark ologien og kulturarven, med reference til 1800tallets nationalromantiske vending. S rlig opm rksomhed tildeles den tyske pr romantiker Johann Gottfried Herder (1744-1803), hvis tanker om sammenh ngen mellem folk, nation og kultur fik afg rende betydning for toneangivende danske skikkelser som Adam Oehlenschl ger og N.F.S. Grundtvig. Forst elsen af kulturarven, som voksede frem i 1800-tallets Danmark, var knyttet til erfaringen af den krisestemning, som blandt andet tabet af Norge 1814 og de slesvigske krige 1848-51 og 1864 hensatte nationen i. Dansk kultur og kulturarv blev opfattet som noget grundl ggende skr beligt og truet, en pr mis som stadig kendetegner megen kulturarvspraksis. Men parallelt med denne grundl ggende nationale konnotation i kulturarvsbegrebet peger forfatteren p nutidige bev gelser, som peger i en tilsyneladende modsat retning, hvor genstande, steder, monumenter og traditioner i stigende grad s ges knyttet til universelle og kosmopolitiske dagsordner og medf lgende v rdis t, som det ses mest rendyrket hos UNESCO. Artiklen diskuterer den nyere universalistiske kulturarvst nkning gennem en kritisk analyse af UNESCOs verdensarvsbegreb. Der argumenteres for, at man under verdensorganisationens diplomatiske og inkluderende sprogbrug aner en relativistisk og romantisk kulturforst else, der p paradoksal vis fastholder de enkelte ”communities” og kulturer i afsondret og ubrydelig specificitet. Artiklens analytiske strategi er at adressere relationerne og sp ndingerne mellem de nationale og globale forst elser og niveauer, og at unders ge de lag af fortolkning og forhandling, som er med til at fylde kulturarven med mening og v rdi. Overordnet er ambitionen at s tte sp rgsm lstegn ved relevansen af kategoriske opdelinger af kulturarv i geografiske trin eller koncentriske cirkler, opdelt i fx lokale, nationale og globale niveauer, og i stedet sl til lyd for en kulturanalyse, der interesserer sig for, hvordan s danne kategorier fremelskes, forhandles og f r effekt.<