%0 Journal Article %T E-l ring 2.0. Vilk r og muligheder i det sociale web %A Simon B. Heilesen %J L£¿ring og Medier %D 2010 %I Statsbiblioteket %X "The people formerly known as the audience wish to inform media people of our existence, and of a shift in power that goes with the platform shift you've all heard about." (Rosen, 2006) Relationerne mellem afsender og modtager, mellem ekspert og menigmand, er radikalt ndret, og forandringsagenten er Web 2.0, h vder citatet, som egentlig handler om nyhedsmedier. Den myndigg relse (engelsk: empowerment) af brugeren i konstruktionen af viden, som angiveligt er et resultat af den teknologiske udvikling, er imidlertid generel. Den m derfor ogs g lde for de anvendelser af Web 2.0, som har at g re med uddannelse og l ring. Det er der f lgelig skabt et begreb for, nemlig "e-l ring 2.0" (Downes, 2005). Som s mange andre af de nye "versionsbegreber", der er opst et i de seneste r, er ogs dette skabt i h jere grad ud fra en forventning til teknologiens muligheder end ud fra veldokumenterede, praktiske resultater, men der synes alligevel at v re substans i det. I denne artikel vil vi f rst klarl gge, hvad begrebet d kker, og dern st se n rmere p de v sentlige egenskaber, som kendetegner denne nyeste udgave af e-l ring, samt give nogle eksempler p e-l ringsrelevante Web 2.0-applikationer. Endnu er det sparsomt, hvad der findes af eksempler p st rre, systematisk tilrettelagte e©\l ring 2.0-forl b. Men der findes afgr nsede forl b, som kan tjene til at illustrere modtagerens nye, aktive rolle som medproducent af viden i en uformel l ringssituation. Lad os indledningsvis se p et eksempel for dermed at g re begrebet "e-l ring 2.0" mere konkret. I februar 2008 blev der p Stanford Universitetet i Californien afholdt en konference om Metaverse (http://metaverse.stanford.edu/; om begrebet Metaverse, se: Smart, Cascio, & Paffendorf, 2007). Ved denne lejlighed pr senterede en r kke inviterede forskere og IT-udviklere deres nyeste resultater for et betalende publikum (Heilesen, 2008). Som en illustration af mulighederne i virtuelle verdener, der er en del af metaverse, blev hele konferencen transmitteret live og gratis i Second Life, hvorfra der ogs blev stillet sp rgsm l direkte til opl gsholderne. Bortset fra denne teknologiske finesse kunne der imidlertid have v ret tale om den form for hovedsagelig ¨¦nvejsformidling, vi kender fra kurser og foredragsserier. Men til forskel fra konventionel formidling, kom en del af den konstruktion og deling af viden, som var konferencens form l, til at foreg uden for auditoriet gennem deltagernes aktive brug af en r kke tjenester p nettet. Konferencenoter blev s ledes opsamlet b de i den officielle konference©\ki og i deltagerne %U http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/article/view/3946