oalib

Publish in OALib Journal

ISSN: 2333-9721

APC: Only $99

Submit

Any time

2019 ( 24 )

2018 ( 341 )

2017 ( 368 )

2016 ( 449 )

Custom range...

Search Results: 1 - 10 of 33922 matches for " e-l ring "
All listed articles are free for downloading (OA Articles)
Page 1 /33922
Display every page Item
Skal ophavsretten afskaffes? - Ophavsretten har det ikke s let i de her r
Morten Rosenmeier
L?ring og Medier , 2010,
Abstract: Ophavsretten har det ikke s let i de her r. Den stammer fra en tid, hvor verden var analog. B ger var noget, man k bte hos boghandleren. Musikken k bte man i FONA. Og film s man i biografen. Men nu er verden digital. Kopierne er ikke til at skelne fra originalerne. Er tiden l bet fra alt det ophavsret?
Kan det v re ulovligt at undervise?
Morten Rosenmeier
L?ring og Medier , 2009,
Abstract:
E‐l ring ‐ hvad med juraen? – Et billede fort ller mere end 1000 ord
Morten Rosenmeier
L?ring og Medier , 2010,
Abstract:
Ophavsret til undervisningsmateriale
Morten Rosenmeier
L?ring og Medier , 2012,
Abstract: Undervisningsmateriale er normalt beskyttet af ophavsretsloven. Og n r det handler om det undervisningsmateriale, l rerne selv laver, er det som udgangspunkt dem selv, der har ophavsretten. Som l rer har man f.eks. ophavsret til sine PowerPoint-handouts eller til sine undervisningsvideoer og fotografier. Hvis man bruger materiale, andre har lavet, i sit undervisningsmateriale, f.eks. klip p Youtube eller tekststykker fra b ger, skal man selvf lgelig have tilladelse eller tjekke sin Copydan-aftale.
Water Education ved DTU – en e-l ringplatform i Moodle til individualiseret kompetenceopbygning i samfundets vandsektor
Erik Arvin,Henrik Bregnh?j,Immaculada M. Buendia,Eva Eriksson
L?ring og Medier , 2010,
Abstract: Omstruktureringen af kommunerne i forbindelse med amternes nedl ggelse og privatiseringen af det danske samfunds vand- og spildevandsforsyning har givet store omv ltninger og nye udfordringer for mange personalegrupper. I vandbranchen er der derfor i dag et stort behov for individualiseret kompetenceopbygning inden for hele vandets kredsl b, afstr mmet regnvand, overfladevand, grundvand, vandforsyning, spildevandstransport og -rensning samt vandkvalitet og vandhygiejne. At behovet for efter- og videreuddannelse er stort beror p et sk n baseret p samtaler med fagpersoner i branchen. Desv rre foreligger der ikke konkrete behovsopg relser, og det er ogs uklart, hvor stor betalingsviljen til kompetenceudvikling er hos virksomhederne og kommunerne. Der er i dag det samme behov for et kompetencel ft p universitetsomr det, fordi der er sket en markant internationalisering, hvorved mange udenlandske studerende f lger engelsksprogede masterprogrammer. P Danmarks Tekniske Universitet (DTU) foreg r alle masterkurser p engelsk, og ca. halvdelen af de studerende p DTU Milj 's (Institut for Vand og Milj teknologi) masterkurser er udenlandske g stestuderende. Det er i dag en v sentlig opgave/problem at sikre, at disse studerende har de n dvendige faglige foruds tninger, n r de starter p de planlagte kurser. Ellers s nkes undervisningsniveauet markant, og ressourceforbruget af hj lpel rere ges. S ogs her er der brug for tilbud om individualiseret kompetenceopbygning. Men ogs over for de danske studerende er der behov for markante ndringer i undervisningsmetoderne. Der er en klar tendens til, at mange studerende bruger l reb gerne som referencev rker. En voksende andel af de studerende sidder ikke mere og l ser l reb gerne igennem som i "gamle dage". E-l ring kan v re et middel til at give effektiv l ring til disse mange studerende, der fra barnsben er tilv nnet IT-verdenen. I fremtiden vil der blive mere utraditionelle undervisningsbehov. Nogle st rre virksomheder vil i fremtiden skulle satse mere p salg af integrerede l sninger, f.eks. vand- og spildevandsl sninger for hele byomr der. Dette kr ver, at der er kompetente personer hos bygherrerne til at drive de fremtidige komplekse systemer. Her kan tilbud om uddannelse af bygherrens personale indg som en konkurrenceparameter i virksomhedernes tilbud. Og netop her vil et fleksibelt e-l ringssystem kunne f stor betydning. M ls tningen for udvikling af e-l ringssystemet Water Education ved DTU er at opfylde ovenn vnte undervisningsbehov. Projektet er i en udviklingsfase, hvorfor de praktiske erfaringer om
Tema 2: At designe e-l ring - didaktiske perspektiver p uddannelsesdesign og didaktiske design
Jens J?rgen Hansen
L?ring og Medier , 2012,
Abstract: Artiklen beskriver hvordan man som uddannelsesinstitution og som underviser kan arbejde med at desgine e-l ring. E-l rings-begrebet s ttes ind i dels en organisationskonstekst, hvor begrebet indg r i en en uddannelsesinsitutions uddannelsesdesign, og i en undervisningskontekst, hvor det indg r i en undervisers udformning af didaktiske design. Artiklen har baggrund i case om uddannelsesinstitutionen NetAus (netbaseret akademiuddannelse) arbejde med udvikle e-l ringskoncepter. I casen beskrives et eksperiment om brug og udvikling af studieplaner som didaktisk v rkt j.
E-Aflevering p Humaniora, K benhavns Universitet
Annette Q Pedersen
L?ring og Medier , 2011,
Abstract: Videoproduktion om indf relse af E-aflevering p K benhavns Universitets Humanistiske fakultet. Videoen handler om overgangen til e-aflevering p Det Humanistiske Fakultet ved K benhavns Universitet. Projektleder for E-aflevering Annette Q Pedersen fort ller om projektets form l, metode og ikke mindst om hvordan e-afleveringen foreg r i praksis. En eksamensmedarbejder og en underviser fort ller, hvad den nye arbejdsform betyder for dem og hvordan det ndrer deres arbejdsgange. Endelig fort ller de studerende om deres forventninger til e-aflevering. Humaniora KU modtager ca. 20.000 opgavebesvarelser pr. semester - indtil for ret 2010 via papirafleveringer. Fra efter ret 2010 og frem er der arbejdet frem mod at f gjort afleveringerne elektroniske.
Implementering af organisatoriske forandringsprocesser ved indf relse af elektronisk aflevering og eksamen
Annette Q Pedersen
L?ring og Medier , 2011,
Abstract: Denne artikel opstiller ti gode r d om det organistoriske arbejde med forandringsprocesser ved indf relse af e-aflevering ud fra erfaringer fra Det Humanistiske Fakultet ved K benhavns Universitet, hvor et stort projekt er i gang for at indf re elektronisk aflevering af de studerendes opgaver. De ti r d er 1: Start med det, der kan lade sig g re, 2: Tro ikke det bare handler om teknik, 3: Men der skal v re styr p b de teknik og jura, 4: Giv plads til forandringstr thed, 5: Inddragelse og samarbejde giver bedre l sninger, 6: Skab succesoplevelser for s mange som muligt, 7: Kommunikation: S rg for at alle ved, hvordan de skal g re! 8: Kommunikation: Transparens i projektet, 9: N r der ikke er én rigtig og god l sning, m man opstille viften af alternativer, 10: Ledelsesopbakning. De gode r d er eksemplificeret med erfaringer fra det igangv rende projekt.
Overgang til digital aflevering og bed mmelse af skriftlige pr ver ved Aarhus Universitet og Ingeni rh jskolen i rhus
Rasmus Tolstrup Blok,Mads Stenh?j Andresen,Hans Sommer
L?ring og Medier , 2011,
Abstract: Aarhus Universitet og Ingeni rh jskolen i rhus vil g re det muligt at skriftlige pr ver stilles og at besvarelser afleveres, bed mmes, h ndteres og arkiveres digitalt. Projekt Digital Eksamen afd kker med st tte fra ABT-fonden i jeblikket mulighederne for at afskaffe papir og g re de skriftlige ”hjemme”-pr ver 100 % digitale1. De forel bige resultater er meget positive, og n rv rende artikel rapporterer midtvejs i projektforl bet om opgaven, den valgte l sning, evalueringerne og erfaringerne, samt de udfordringer digitaliseringen medf rer. Download artiklen som pdf-fil for at se artiklens interaktive indhold.
Tema 1: Spil i undervisningen
Steffen L?fvall,Michael Pedersen
L?ring og Medier , 2012,
Abstract: Kan spil bruges i undervisningen som andet end et underholdende pusterum for studerende og underviser i et ellers intenst l ringsforl b? Kan brugen af spil v re en seri s l ringsaktivitet p linie med andre anerkendte l ringsaktiviteter? Kan de strategiske, kreative og sociale elementer, der ofte er inkorporeret i et moderne spil udnyttes til at g re l reprocesser bedre, mere varierede, engagerende?
Page 1 /33922
Display every page Item


Home
Copyright © 2008-2017 Open Access Library. All rights reserved.