oalib
Search Results: 1 - 10 of 100 matches for " "
All listed articles are free for downloading (OA Articles)
Page 1 /100
Display every page Item
Erfaringer med e-portef ljer og personlige l ringsmilj er
Thomas Ryberg,Helle Wentzer
Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift , 2011,
Abstract: Siden 2007 har undervisere og studerende p Humanistisk Informatiks f rste semester l bende eksperimenteret med implementering af digitale portef ljer, og hvad der kan betegnes som personlige l ringsmilj er. I denne artikel fremh ver vi de p dagogiske motiver for eksperimenterne samt analyserer og diskuterer de erfaringer, som is r den seneste intervention har tilvejebragt omkring p dagogiske, organisatoriske og systemm ssige udfordringer og problematikker.
Med biblioteket som allieret i e-l ringsmilj er  [cached]
Karen Harbo,Helle Stenholt
Tidsskriftet for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse , 2006,
Abstract: F rste gang publiceret i UNEV nr. 7: E-l ring i sprogfag, juni 2006, red. Signe Hvid Maribo og Ole Lauridsen. ISSN 1603-5518. Artiklen omhandler samarbejdet i et e-l ringsmilj mellem uddannelse og bibliotek ved Aarhus School of Business. Den er et eksempel p , hvordan det hybride bibliotek, som formidler adgang til b de trykte og elektroniske informationsressourcer, kan underst tte uddannelse, som formidles som virtuel l ring eller blended learning. Der opregnes en r kke omr der hvorp samarbejdet bygger og gives derudover konkrete eksempler i form af 2 cases, hvor der samarbejdes omkring og med henholdsvis et undervisningsforl b og en forskergruppe. Case 1 beskriver samarbejdet med en underviser om etableringen af et e-kompendie til et undervisningsforl b. Case 2 beskriver samarbejdet om etablering af en fagportal til en forskergruppe.
Hvad er et godt virtuelt l ringsmilj ? Betydningen af klimaet i det medierede l ringsrum  [cached]
Maria Hvid Stenalt,Tine Wirenfeldt Jensen
Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift , 2008,
Abstract: Vi vil i denne artikel pege p vigtigheden af at forholde sig til det virtuelle l ringsklima i forbindelse med brug af virtuelle l ringsmilj er p universiteterne. I Teaching for Quality Learning at University (2003) inkluderer Biggs classroom climate som en vigtig faktor til at skabe sammenh ng i undervisningen og bruger graden af trustworthiness som en m de at beskrive et klima p . I artiklen anvender vi Biggs’ begreber i relation til et medieret l ringsklima og unders ger, hvad der kan motivere og demotivere studerende til at engagere sig i et virtuelt l ringsrum. Som centrale omr der, der med fordel kan inddrages for at skabe et bedre virtuelt l ringsklima for studerende, peger vi p faktorer s som at udnytte den generelle udvikling hen imod web 2.0 samt en get opm rksomhed p design og kommunikation.
De virtuelle verdeners l ringspotentiale – En analyse af Second Lifes egnethed som l ringsplatform for et virtuelt l ringsmilj
Lillian Wiese
L?ring og Medier , 2009,
Abstract: Artiklen er en analyse af Second Lifes egnethed som platform for udvikling af et 3D-online l ringsmilj , der er inspireret af ideerne bag edutainment og pervasive learning. Analysen er hovedsalig baseret p en unders gelse foretaget af studerende p multimediedesigneruddannelsens 3. semester i emnet samfund og teknologi. De studerende fik til opgave at se p betingelserne for kommunikation, socialisering, videndeling og samarbejdsmuligheder p Second Life. I artiklen videregives essenser af de studerendes unders gelse af Second Life, og sammenholdt med egen viden omkring undervisning og onlinel ringsmilj er foretages en analyse, der munder ud i en samlet anvisning med inspiration til et sp ndende, meningsfuldt og engagerende l ringsmilj p Second Life.
Fra kontorpakker til e-l ringsmilj er  [cached]
Lars Kayser
Tidsskriftet for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse , 2004,
Abstract: F rste gang publiceret i UNEV nr. 4: Undervisere og e-l ring - problemer og perspektiver, september - december 2004, red. Poul G tke og Annette Lorentsen. ISSN 1603-5518. P baggrund af to sp rgeskemaunders gelser og egne observationer ved undervisningen p det medicinske studium, K benhavns Universitet beskrives det, at ikke alle studerende tager imod tilbud om at anvende internet i forbindelse med undervisningen. Dette h nger sammen med flere faktorer – de studerendes IKT kompetence, internet adgang fra hjemmet, motivation fra underviserne, overskuelighed i det udbudte undervisningsmateriale. Det anbefales, at man ved tilrettel ggelsen af internetbaseret st tte af undervisningen tager udgangspunkt i de studerendes foruds tninger og motivation, og at n r man tilrettel gger et l ringsmilj g r det enkelt og lettilg ngeligt b de af hensyn til de studerende og underviserne.
EduMedia - produktion af multimediepr sentationer via Internettet  [cached]
Diba Terese Markus
Tidsskriftet for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse , 2004,
Abstract: F rste gang publiceret i UNEV nr. 3: Internet Video: Teknik og p dagogik m des p nettet, april - juni 2004, red. Jens D rup. ISSN 1603-5518. Hvordan kan man redefinere universitetsforel sningen som grundform, s den im dekommer nsket om fleksibilitet i forhold til tid, sted, l ringsstil og tempo? Selv om tekniske hj lpemidler som Powerpoint-pr sentationer er taget i brug, og det bliver stadig mere almindeligt at distribuere forel sninger over Internettet, har formen ikke ndret sig v sentligt. Teknisk er det imidlertid muligt, men ikke n dvendigvis let, at videreudvikle den IT-st ttede forel sning til en interaktiv, webbaseret multimediepr sentation. P NIK (Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter) ved K benhavns Universitet har vi som svar p de tekniske udfordringer udviklet webapplikationen EduMedia, der g r det muligt for undervisere at producere og publicere multimediepr sentationer via Internettet. Artiklen beskriver nogle af problemstillingerne, der er involveret i at producere multimediepr sentationer og pr senterer EduMedia.
Diaspora, cyberspace og etnicitet: Brugen af Internettet blandt yezidier
Andreas Ackermann
MedieKultur : Journal of Media and Communication Research , 2001,
Abstract: Hvori best r et diaspora-f llesskab? Hvilken rolle spiller Internettet i artikuleringen af f llesskaber, det v re sig sociale og/eller virtuelle? Hvori best r overhovedet yezidiernes f llesskab? Dette er nogle af de sp rgsm l, den tyske kultur- og medieforsker Andreas Ackermann tager op i denne artikel. Ackermanns rinde er flerfold. Han er f rst og fremmest interesseret i at unders ge, i hvilket omfang yezidierne, som er en lille etnisk-religi s gruppe af ca. 300.000 kurdisk talende menne- sker, anvender Internettet som en diasporiserings-teknologi , dvs. til at styrke en f lles gruppebevidsthed omkring et f lles hjemland. I den sammenh ng tr kker Ackermann p nogle af de nyfortolkninger af dia- sporabegrebet, som er udviklet de senere r, men er samtidig hermed ogs ude i et kritisk teoretisk rinde, nemlig at vurdere disse nyfortolk- ninger af diasporabegrebet. Den v sentligste finding i den her frem- lagte case er, at Internettet ikke for rsager en diasporisk bevidsthed, men fremskynder sociale forandringsprocesser, der allerede er i udvik- ling i det virkelige liv. Artiklen er oversat af Pernille Tufte
CaseConnexion – udvikling af et virtuelt l ringsmilj til sygeplejestuderende
Line Zimmer Rasmussen,Linda Hauschildt Nielsen
L?ring og Medier , 2009,
Abstract: Du m der ind i dagvagt og efter at have l st patientjournalen, g r du ind p patientstuen. Foran dig i hospitalssengen ligger 82- rige Fru Andersen, som har brug for din hj lp til at blive vasket - men pludselig ringer ggeuret, og du er n dt til at slukke for hospitalet og styrte ud i k kkenet for at hente lasagnen ud af ovnen, inden den br nder p . Denne lidt underlige fremtid er p vej til at blive virkelighed, for p Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lilleb lt, UC Vest og UC Syd arbejdes der med et pilotprojekt, som foreg r i den online virtuelle verden, Second Life. Form let med artiklen er f rst og fremmest at videregive de erfaringer, som en projektgruppe har gjort i forbindelse med udvikling af det virtuelle l ringsmilj , CaseConnexion. Her kan sygeplejestuderende tr de ind i et virkelighedstro virtuelt sengeafsnit med et virtuelt alter ego som person, hvorefter der med udgangspunkt i problembaseret l ring kan arbejdes med cases og ves i tilknytning til forskellige simulationer. Det drejer det sig om at underst tte sammenh ngen mellem Sygeplejerskeuddannelsens teoretiske og kliniske del gennem arbejdet med cases, hvorfor l ringsmilj ets design har dette som fokus - hvordan kan interaktive elementer bidrage til, at sygeplejestuderende l rer at anvende faglige teorier og metoder til probleml sning i praksis? Gennem didaktiske overvejelser skitserer artiklen de principper, som designet bygger p , herunder hvilken betydning inddragelse af professionst nkningen har for designprincipperne.
Mobile City- og sprogguides. Nye forbindelser mellem formelle og uformelle l ringsmilj er
Mads Bo Kristensen,Niels Ole Ankerstjerne,Anne Chresteria Neutsky-Wulff,Herluf Schelde
L?ring og Medier , 2009,
Abstract: Denne artikel pr senterer og diskuterer et m-l ringsdidaktisk scenarie til fremmedsprogsundervisning p videreg ende uddannelser. Scenariet er et bud p , hvordan mobilen og web 2.0 kan inddrages i undervisningen. Scenariet kaldes for Mobil city- og sprogguides og er en kombination af mobilt internet, GPS, Google Maps og geotagging. Fokus er p , hvordan mobilen og nettet med deres nye udviklinger kan anvendes til at skabe forbindelser mellem det formelle undervisningsrum og de uformelle l ringssituationer uden for rummet. Disse mobile og internetbaserede forbindelser er med til at "guide" den studerende ind i fremmedsproget og de kontekster, det skabes i. Artiklen pr senterer et eksempel p , hvordan Mobile city- og sprogguides kan anvendes p en studietur til et af fremmedsprogenes storbyer.
Proaktive underviserv rkt jer - en st tte for proaktive undervisere i e-l ringsmilj er
Rikke ?rngreen,Karin Levinsen
Tidsskriftet for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse , 2006,
Abstract: F rste gang publiceret i UNEV nr. 5: Videndeling og samarbejde p nettet, februar - maj 2005, red. Simon Heilesen. ISSN 1603-5518. I denne artikel unders ger vi virtuelle milj er, der b de st tter kollaborative l reprocesser og g r det muligt for undervisere at handle proaktivt i overensstemmelse med en rolle som coach og facilitator. P baggrund af to case-studier vil vi argumentere for, at der er behov for at anvende proaktive underviserv rkt jer, som kan st tte undervisere i at f overblik over en l reproces og de studerendes progression, mens undervisningsforl bet foreg r. Vi vil diskutere de muligheder, der ligger i s danne v rkt jer, samt pege p potentielle funktionaliteter ved at gennemg mulige design-perspektiver. I de to unders gelser er underviser/student-relationen s ledes, at undervisere optr der i rollen som coaches, mens de studerende har ansvar for deres egen l ring. Coaching er en kombination af en proaktiv handlestrategi og en indlevelses- og sp rgemetode, hvilket indeb rer, at underviseren for at kunne stille de "rigtige sp rgsm l" til de studerende, l bende m have f ling med, hvor de studerende er i deres l reproces. Med "rigtige sp rgsm l" menes sp rgsm l, der fungerer som katalysator for en proces, og derfor s tter de studerende i stand til ved egne ressourcer at udfolde sig. Det kan eksempelvis v re sp rgsm l, der - n r de studerende reflekterer over sp rgsm let og det svar de vil give - f r dem til at se p indholdet eller processen i et nyt perspektiv. Denne form for igangs ttende coaching adskiller sig fra traditionel vejledning og r dgivning, hvor underviseren i h jere grad fort ller de studerende, hvad de b r overveje, og i hvilken retning de b r g , og fra den kontrol der kendes fra klassiske undervisercentrerede og instruerende undervisningsformer. Artiklen er s ledes anvendelig for undervisere (men ogs for planl ggere og udviklere), der nsker at anvende virtuelle kollaborative l reprocesser, da vi b de peger p , hvordan kollaborativ e-l ring kan gennemf res ved at handle proaktivt og peger p de problemer, som kan forekomme. Vi g r i artiklen opm rksom p nuv rende e-l ringsplatformes begr nsede muligheder for at give indsigt i den igangv rende l reproces. Ved at v re bevidste om disse begr nsninger, kan undervisere s ge at kompensere p det korte sigt ved at skaffe sig indsigt i de studerendes l reproces p anden vis. P det lange sigt besk ftiger vi os med problematikken ud fra potentielle og alternative designforslag.
Page 1 /100
Display every page Item


Home
Copyright © 2008-2017 Open Access Library. All rights reserved.